Nyt år, nyt forlag
“Den forkerte muhammedtegner – og andre nuancer af karikaturkrisen” udkom på Forlaget Vandkunsten 1. april 2023. Første oplag blev hurtigt udsolgt, og andet oplag nåede også i handlen, før det 20 år gamle forlag desværre gik konkurs.
Bogen udkommer derfor nu på Forlaget Babel. Den kan købes online som bog eller e-bog, hvor du normalt køber dine bøger – fx her og her – og flere boghandlere har den også stående. Derudover har de fleste biblioteker købt den hjem pga. dens flotte lektørudtalelse.
Det første oplag af bogen førte til stor debat, hvilket blandt andet betød, at nye kilder henvendte sig med informationer, og at nogle af bogens pointer blev skærpet. Derfor er det nye oplag redigeret, og ændringerne kan ses her. Foreningen Danske Bladtegnere (DB) udsendte et såkaldt åbent brev med et bilag, som de kaldte en “Liste over fejl og udeladelser”. Som blandt andet den norske anmelder påpeger (se link nedenfor), er bilaget dog ikke en liste over fejl men over divergerende holdninger. Alle punkter på listen er besvaret af forfatteren her. Foreningen har ud over den offentlige kritik afvist al dialog med både DB’s eget medlem, Lars Refn, som også er tidligere formand for foreningen, og med forfatter Mette Winding Top.
Den store interesse for bogen har betydet, at historien om de 12 tegninger nu er under forandring, og hvor den ender, ved ingen. Nedenfor her er samlet links til videre læsning, som yderligere nuancerer fortællingen om krisen, der kaldes Danmarks største udenrigspolitiske krise siden Anden Verdenskrig.
13. december 2023, Scandinavian Journal of Islamic Studies
Zetland, 27. oktober Stjernejournalister fortryder det verdensbillede, de har skabt. “I værste fald har jeg givet folk en vrangforestilling”
Zetland, 14. september 2023 Afsnit 1: Muhammedkrisen blev historien om dengang, Danmark stod fast. Men er historien rigtig?
Zetland, 15. september 2023 Afsnit 2: Dansk minister jublede over ambassade i flammer. Her er, hvad det siger om koranafbrændingerne
Politiken, 5. juni 2023: Eva Smith: Er ytringsfriheden i Danmark blevet en håneret? – politiken.dk
DR, 16. december 2021: Bakspejl-podcast: Karikaturkrisen
9. september 2010: Kurt Westergaard ifølge hans tidligere kollega Flemming Christian Nielsen